Villy Søvndal

Villy Søvndal, tidligere udenrigsminister og frontmand i bandet "Socialistisk Folkemusik",
da de var størst på den politiske scene i DK.
Villy fandt inspiration til sin politiske karriere som ung backpacker og er kendt for refrænet
"The Ice is melting at the poles" med den klare reference til hans tidlige bevægelser i Østeuropa, nærmere bestemt Polen.
Nu er han hjemfalden til verdens navle, Kolding - hans hjemstavn, hvor han pønser på at blive hele byens bandleder efter Jørn P. Villy spiller en sprød spade, men han er mest kendt for sine ord,
dem smager vi på i dette afsnit sendt fra Koldings hjerte ved den Blå Bistro i Slotsgade, Kolding.

03-09-2020 16:00    50:01

Andre episoder i denne podcast

Morten Bjørn Hansen
Morten Bjørn Hansen er tilflytter, men ikke desto mindre en stærk ambassadør for Koldings virksomheder. Siden han greb roret hos byens erhvervs-skib Business Kolding har han siddet overfor USA’s 44-tyvende præsident Barack Obama og håndteret en coronakrise med stort tilstedevær og engagement i de mennesker, som har måtte opleve deres livsværk smuldre. Lille Fredag Podcast tegner et portræt af manden, som uddannede sig i økonomi, men kom til at arbejde med hjerterne bag tallene
17-12-2020 17:00    1:11:55
Anders Jensen
⚽️ Hvad er forskellen på et mande/kvinde-omklædningsrum? ⚽️ Hvorfor er kvindefodbold ikke ligeså sexet som mandefodbold? ⚽️ Kan kvinder lade deres indre kælling ligge derhjemme? Det er bare nogle af de spørgsmål, som jeg stiller cheftræner for KoldingQ Anders Jensen, som har kastet sin kærlighed på kvindefodbold efter hans kometrejse med Kolding IF Fodbold. Vi taler om det svære brud – hvorom Anders Jensen har været stille i offentligheden indtil nu, men vi taler også om kvindernes krav på bolden samt mediernes placering i spillet
10-12-2020 17:00    1:08:45
Merete Due Paarup
Koldings kreative og kritiske kriger Merete Due Paarup indtager igen slagmarken. Denne gang væbnet med gule og magenta hjerter påstemplet radikale mærkesager, der deler vandede op til præsidentvalget 2021. Merete Due Paarup foldede i 2019 side politiske vinger ud og fløj ud af skabet fra Ventres betryggende bånd, for nu at sidde i spidsen af pinden for Radikale i Kolding Byråd. Duen fra Jordrup er ikke en fredsdue - hun går gerne i krig for at forandre verden og udfordre de to landspolitiske gribbe Eva Kjer Hansen og Villy Søvndal. I 13. episode af Lille Fredag Podcast, kan du møde den farverige kvinde, med både boxehandsker og stort hjerte, når vi indtager Bror Ditlev til en række udsøgte specialiteter
03-12-2020 16:10    1:11:23
Eva Kjer Hansen
Der er snart præsidentvalg i Syddanmarks Fjordby nr. 1. Kongen eller Königen af Kolding skal krones og jeg har derfor inviteret Eva Kjer Hansen på årstidens gryde og en snaps hos Gustav Lind Trapholt - Cafe & Selskaber. Jeg vil forsøge at finde ud af, hvad Eva Kjær egentlig vil med vores by, hvad er hendes motiv for at besætte borgmesterposten og hvordan ser Kolding ud, når vi lander i 2025 med en hjemfalden landspolitiker ved roret. Du kan for første gang få indsigt i dronningens dispositioner i denne 12. episode af Lille Fredag Podcast
26-11-2020 16:52    1:12:51
Søren Madsen
- Krammer du nogensinde træerne? 🌳 - Bevæger du dig ud i skoven efter mørkets frembrud eller er du bange for mørkemanden? 🌚 - Tror du at naturen har en bevidsthed eller for den sags skyld en intelligent designer? 🐛 Uanset hvad du tror på, trender naturen i allerhøjeste grad i disse tider, hvor den menneskelige kontakt er reduceret til ingenting. Vi vil ud, vi vil ruskes igennem af elementerne, vi vil mærke os selv i spil med de store ukontrollerbare kræfter, som vi i bund og grund er skabt af. Er vi blevet for civiliseret – har vi glemt at ånde frit? Det spørger jeg natur-iværksætter fra World of Adventure og herregårdsejer Søren Madsen om i første afsnit, sæson 2 af Lille Fredag Podcast
19-11-2020 15:51    1:06:06
Karen Grøn
"Karen Grøn, museumsdirektør på det betydningsfulde og moderne Trapholt, må være en af de mest visionære ledere i dansk kulturliv.” -citat: mikrofonholder og vært (Simon Maegaard) som har haft fornøjelsen af at møde det snorrige og skarpe sind, der gemmer sig bag hornbrillen i stolen overfor. Lille Fredag Podcast er nået til 10. afsnit - det sidste i første sæson og dermed en jubilæumsfest, der da også blev markeret med lidt ekstra godt til ganen. Vi glæder os til at byde dig indenfor på Den Blå en sidste gang for nu... Tusind tak for denne gang, og vi ses snart igen! 🍹
05-11-2020 16:03    1:04:09
Peter Sivebæk
Peter Sivebæk er hypnotisør og psykoterapeut. Han hjælper mennesker med at finde ind til kernen, når trivslen i hverdagen udfordres og verden vakler under fødderne. Dette opnår han bl.a. ved at åbne porten til barndommens verden, hvor svar ligger dumpet helt tilbage fra spæd. Peter har lavet mange ting i sit liv lige fra politibetjent til direktør i Sonofon. Peter skriver også på en krimi, som tager afsæt i lokalområdet. Men vigtigst af alt gæster han Lille Fredag Podcast i niende episode, hvor vi mødes på Den Blå og taler os ind på kroppens sammenhæng med sindet. Måske kan vi ændre på vores livskvalitet og endda nedkæmpe sygdomme med tankens kraft.
29-10-2020 16:00    1:12:20
Pernille Agerup
Lille Fredag Podcast har haft besøg af Pernille Agerup fra DüWald - Hair, Nails & Makeup til en snak, hvor vi kom helt ind under huden på hele Danmarks skønhedsdronning. Land blødt i botox og bobler på Den Blå Bistro, hvor alt fra en udfordret barndom, livet som selvstændig erhvervskvinde og mor til 3 små børn bliver bundet sammen i en hverdag, der flyver afsted i et stramt men bevidst greb om altid at have villet noget mere. Hvad er vigtigst? - det kan du blive klogere på i denne ottende episode af Lille Fredag Podcast.
22-10-2020 16:00    51:44
Stig Rossen
Entertainer, sanger & skuespiller, Disney-stemme, forfatter & foredragsholder samt selvfølgelig gammel Koldingdreng Stig Rossen frekventerer Lille Fredag Podcast i denne uge. Hele Danmarks charmetrold - elsket for sine julekoncerter og tro version af Flemming Bamse Jørgensen, springer i denne særudgave af Lille Fredag Podcast ud i en endnu uset version af Kim Larsen midt i samtalen på Den Blå Bistro i hjertet af Kolding, hvor den i dag internationale sanger voksede op. Stig Rossen, der har optrådt med musik på amerikansk TV (som den eneste udover Victor Borge herhjemme), startede karrieren hos Kolding Festspil i halvfjerdserne. I interviewet åbner en moden Rossen op for sin søgende side, og giver bl.a. tips til, hvordan vi som individer kan takle en globaliseret verden, som er svær at overskue. "De største muligheder findes i de små vigtige møder – måske?" - det og meget mere kan du opleve i syvende episode af Lille Fredag på Radio Viva.
15-10-2020 14:00    1:14:38
Maja Juhlin
Skuespiller og ærkekøbenhavner Maja Juhlin er ugens gæst i Lille Fredag Podcast. Vi smager på husets fisk og får et godt glas hvidvin (eller to) på Den Blå. Det er ved at være efterår, så vi er trukket i en sweater og placeret os under varmelamperne i Slotsgade. Maja Juhlin fortæller om karrieren som skuespiller, hvor det bestemt ikke er pengene, som driver værket: "Man må indstille sig på, at livet som kunstner er en tilstand og livsstil." - Lyt med når vi indefryser nuet og hører om en stille voksende kærlighed til provinsen fra en kvinde, der udlever drømmen ved siden af familielivet. En tilværelse med den eneste sikkerhed, at man som kunstner bliver arbejdsløs igen på et tidspunkt...
08-10-2020 16:00    1:08:29
Niki Zimling
Niki Zimling, tidligere landsholdsspiller og international fodboldstjerne, slår i femte episode af Lille Fredag folderne forbi Den Blå i Slotsgade til en særudgave af Podcasten, som kommer HELT tæt på. Da Niki var 2 år gammel spillede han bold med sine forældres 2 chefer hunde – og med bedstefarens citat om ”aldrig at give op” voksede den unge boldspiller op på Amager, hvor han tidligt besluttede at livet skulle tilbringes med græs under sålerne. I episode 5 af Lille Fredag løfter Zimling sløret for en række af de følelser, han har båret rundt på siden han tog springet fra manden på banen til manden bag facaden i Kolding IF Fodbold. Det bliver med andre ord en intim og intens time
01-10-2020 16:00    1:02:17
Tom Andkjær - hele Danmarks bredskuldrede n****
Tom Andkjær - hele Danmarks bredskuldrede n**** - gæster Lille Fredag i denne 4. episode af Podcasten, til en snak om at åbne restaurant i en Corona tid, hvor blodrøde tal på bundlinjen er realiteten for millioner af iværksættere verden over. Hos Onkel Toms kan du indtage et drengerøvsbræt med vennerne, slænge dig i sofaen og se bold eller bare få en sludder, helt nede på jorden MED Onkel Tom - renæssancemennesket, som elsker Kolding, selvom han har haft hele verden som adresse i perioder af sit liv. Vi vil komme ind på, hvordan man bevarer begge ben på jorden, når man for eksempel står i Los Angeles og millionerne tikker ind på kontoen, hvad det vil sige at have livslange venskaber som søjle i tilværelsen og elske opgaven som tenagefar med max-hygge faktor hver anden weekend. Tom Andkjær er ikke bange for at sige sin mening og bølgerne vil da også gå højt i denne 4. episode, som vi vanen tro sender direkte fra Slotsgade ved Den Blå bistro i hjertet af Kolding. Velkommen til Lille Fredag, her på Radio Viva.
24-09-2020 15:34    57:05
Sophie Lauring
Sophie Lauring overtog i sommeren 2017 posten som Mungopark Koldings direktør efter Lasse Bo Handberg. Det var vigtigt for Sophie, at lære Kolding at kende fra starten, så hun installerede sig selv i et hus og frekventerede ugentlig en af byens restaurationer. Den Blå blev et sted, hvor hun kom til at føle sig hjemme. I tredje episode af Lille Fredag Podcast møder vi Sophie Lauring til en snak om Kolding Egnsteater, hvor man efter et politisk stormvejr har udvidet paletten af forestillinger til et mere folkeligt niveau. Vi lærer, at missionen handler om "at røre så mange mennesker, som man kan".
17-09-2020 16:00    58:18
Charlotte Pipenbring
Charlotte Pipenbring tog en chance, som de færreste troede på tilbage i 2016. Nu er spottet på hjørnet af Munkegade overfor den gamle Klostergård blevet hele Koldings kaffebar, ja, der er endda opstået det lokale fænomen: "Tobbers-effekten". I denne 2. episode af Lille Fredag Podcast spørger vi Charlotte hvordan man skærer en succes som Tobbers kaffebar og hvad det vil sige, at nære ægte kærlighed til sin by. Et forhold, som er blevet styrket i godt og ondt indtil idag.
10-09-2020 15:30    56:09